Din virksomhed har brug for en strategi for mobilhandel–nu!

by Morten Krogh-Jespersen 15. marts 2011 20:40

Engang debatterede man om e-handel kunne blive en succes og tanken om at man kunne købe ved hjælp af ét klik syntes utrolig og lidt for fantasifuld.

I dag er e-handel en stor industri i sig selv: i USA alene omsatte e-handel for 129 mia. dollars i 2009. Som det tidligere var tilfældet med e-handel, er mobilhandel, eller m-handel, nu på vej til at blive en insutri med potentiale for skyhøj omsætning. Derfor er det på tide at sælgende virksomheder for øjnene op og udnytter den mulighed, der ligger for fødderne af dem.

M-handel i tal

Banktjenesten PayPal fører statistik over hvor og hvordan penge, der kører igennem deres system bliver brugt:

  • Transaktioner via mobiltelefoner er steget eksplosivt fra 25 mio. dollars i 2008 til 141 mio. dollars i 2009.
  • Forventingerne til 2010 er at over 500 mio. dollars vil have skiftet hænder gennem mobiletranaktioner ved udgangen af året og at mere end 5 mio. brugere benytter PayPal fra mobile enheder.

Ovenstående tal er kun fra PayPals egne statistikker, globalt set ser det sådan ud:

  • Det forventes, at forbrugere i år 2015 vil bruge 115 mia. dollars via deres mobiltelefoner og andre mobile enheder, hvilket vil svare til 8 % af den samlede e-handel, ifølge ABI Research.
  • Den samlede værdi af mobiletransaktioner, vil firdobles fra 170 mia. dollars i 2010 til 630 mia. dollars i 2014, ifølge dara fra Jupiter Research.

Alt fra her-og-nu tilbud ved betaling til shopping-apps til mobilen og stærkt forbedrede mobile websider, er virksomhedernes forsøg på at udnytte de muligheder m-handel giver forbrugeren.

Mobilbrowsing versus mobilshopping

Tallene taler for sig selv, og viser tydeligt  at flere og flere benytter mobilen til at shoppe med. Denne hastige udvikling betyder, at forbrugerne i stigende grad vil forvente, at deres favoritbutikker vil tilbyde handel via mobilen. Risikoen ved ikke at følge med denne trend, kan derfor være, at forbrugerne finder nye favotiter at taste kortinformationerne ind hos.

Når man bevæger sig ind på dette område, må man skelne mellem mobilbrowsing og decideret mobilshopping. Det førstnævnte er fint til at fremvise nyheder o.s.v, og kan være et effektivt middel i forhold til brand awareness, men uden en egentlig mulighed for at trykke køb, så generer det ikke direkte salg. Mobilshopping derimod giver forbrugeren mulighed for at foretage købet med det samme. Nemt, hurtigt og med få klik og derfor øges sandsynligheden for, at kunden vælger at engagere sig i et køb.

Det er vigtigt, at købsoplevelsen bliver gjort så smertefri som muligt, og det må ikke være besværligt end at shoppe via sin computer. Man skal ligeledes sørge for at benytte brugervenlig software, som fungerer optimalt på en mobil platform og derfor ikke besværliggør købsprocessen.

Gør man det rigtigt, er mulighederne store for at få flere kunder i butikken via mobilen, så hvad er undskyldningen for ikke at komme i gang?

Tags: ,

Emner: Android | BlackBerry | Kommunikation | Social marketing

Android den mest sælgende smartphone på det amerikanske marked

by Morten Krogh-Jespersen 9. august 2010 15:53

Jeg har tidligere skrevet på siden, at Android havde overhalet antallet af iPhones på det amerikanske marked og samtidig med at direktøren for Google, Eric Schmidt, fortæller at 200.000 Android telefoner aktiveres dagligt(1), er Android nu den absolut største smartphone på det amerikanske marked, med 33 %(2).

Den titel har tidligere været holdt af RIM som producerer BlackBerry, som nu sidder på 28 % og iPhone ligger på en tredjeplads med 22 %. Samtidig har Android solgt flere mobiltelefoner det første halve år end iPhone, men da iPhone blev udgivet den sidste uge af andet kvartal, kan der ske et skift i disse tal.

BlackBerry er yderligere på vej til at blive forkrøblet, da deres avancerede måde at kryptere data har fået både USA og Saudi Arabien til at reagere for at kunne få adgang til kunders data (3).

Med den store fokus på udvikling af iPhone apps, burde man nok overveje at skifte lidt fokus til Android udvikling, nu da de er steget 848 % på et år – ram om muligt forbrugerne på deres platform. BlackBerry er uendelig lille på det danske marked, det samme er Nokias smartphones, og når man nu alligevel er i gang med at udvikle en app til 50 % af smartphonemarkedet, så kan man vel ligeså godt ramme de sidste 50 %. Prøv engang at foretage søgningen “vores iphone app”, dels for at se hvor mange hits man får i forhold til “vores android app”, dels for at tjekke nogle af virksomhederne om de leverer en Android app.

Man kan selvfølgelig også, da internettet stadig eksisterer, ofrer lidt kræfter på en rigtig god mobil hjemmeside.

Datakilder:
(1) http://www.ifreshnews.com/schmidt-200000-android-phones-are-sold-every-day/2149
(2) http://mashable.com/2010/08/02/android-outselling-iphone-2/
(3) http://gizmodo.com/5606204/blackberry-services-now-switched-off-in-saudi-arabia

Tags: , , , ,

Emner: Android | BlackBerry | iPhone | Smartphones

dotnamics er landet i USA

by Morten Krogh-Jespersen 5. august 2010 12:45

Hver 10. minut kan man svagt mærke linje A, B eller C passere under jorden, ofte kan man høre en brandbil/ambulance/politibil og i øjeblikket er det så varmt og luftfugtigheden er så høj, at tøjet klæber til kroppen, så snart man tager det på.

Det første man lægger mærke til, når man er en telefon/computer-nørd som mig, er, at i New York findes der mindst lige så mange BlackBerry telefoner som iPhones, hvilket jeg IKKE havde ventet. Så sådan en er selvfølgelig anskaffet nu. BlackBerry har lige “released” en ny telefon med touchscreen, som skulle konkurrere med iPhone, men enheden fik aldrig den store opmærksomhed – og da BlackBerry er mere eller mindre død i Europa, er telefonen og apps til denne ikke noget jeg vil praktisere seriøst, selvom et ordentligt app-design til Android hurtigt skulle kunne porteres, da begge er Java-baserede.

P1020831

En anden ting jeg er faldet over er denne Heinz Ketchup-flaske. Mærkaten på forsiden af flasken har et “Find us on facebook”-ikon, hvilket jeg finder meget interessant. At satse så seriøst på et socialt medie, at man ændrer mærkaterne til, måske, flere millioner flasker, kræver, i mine øjne, stort mod. Især når vi i Danmark er så glade for vores specifikke ketchup-mærke, at vi sjældent skifter. Klik for mere info om ketchup.

Heinz Ketchup promoter også facebook på deres hjemmeside og næsten en halv million mennesker er fans – jeg elsker personligt også Heinz ketchup, men er lidt sparsom med mine “Synes godt om”. Jeg kan også lige nå at nævne, at deres App opsætning på fanen “Ketchup Love” er en af de bedre jeg har set.

Første reelle arbejdsdag i New York starter i morgen lokal tid (altså, lokal New York tid).

Tags: , , ,

Emner: Android | Facebook | iPhone | Sociale medier | BlackBerry