Hvordan onlinebutikker kan anvende Facebooks Open Graph

by Morten Krogh-Jespersen 19. august 2010 09:42

Vi har her på siden allerede et eksempel på integration med Facebooks Open Graph, men man kan som en webbutik anvende Facebooks Open Graph til at target en mere købsparat forbruger.

Dette er et uddrag af en længere artikel som kan findes her, men der er tilføjet lidt ekstra i denne post: How Online Retailers Can Leverage Facebook’s Open Graph 

Amazon og Facebook har i samarbejde lavet en integration, så hvis brugeren af facebook accepterer applikationen, vil Amazon overvåge brugerens aktivitet på facebook og komme med forslag til køb af bøger på baggrund af hvilke sider brugeren kan lide. Eksempler kunne være gruppen “Spise med Price”, som jeg selv er fan af, hvis de havde en bog på Amazon ville Amazon foreslå mig at købe den.

Hvis du kan lide det, vil du måske købe det

Så snart data er indsamlet fra alle de brugere som accepterer din applikation, er det på at analysere det. Hvis vi kunne finde ud af, at folk der kunne lide “Spise med Price” havde en tendens til at have købt deres bøger, kunne vi lave et link mellem Facebooksiden “Spise med Price” og ISBN titlen for bogen.

Dette fortæller os flere ting:

1) At man kan foreslå folk, der kan lide siden “Spise med Price”, at købe bogen, da de er mere tilbøjelige til at købe.

2) Hvis Price-brødrene laver en ny bog, kan vi måske med succes gøre folk der kunne lide gruppen opmærksomme på det, da de i forvejen er interesseret og måske købte den første bog.

3) At brugeren er glad for madprogrammer – og måske er interesseret i at købe andre madrelaterede ting, herunder andre kogebøger, friske madvarer fra årstiderne osv.

Man kan køre det samme for andre produktgrupper, Lego, køkkenartikler, vægte osv.

De gange det ikke leder til køb

Bare fordi en person kan lide noget på facebook er det ikke sikkert at brugeren har lyst til at købe noget. F.eks. kan jeg være fan af en Mustang Shelby på Facebook, men det betyder ikke, at jeg har råd til at købe bilen. Det samme kan man sige om alle motorglade 17 årige, som ikke engang har kørekort.

Man kan også være fan af Sidney Lee, uden at man har lyst til at købe hans produkter, mere for joken i det, uden at sige at alle Sidney Lees fans ikke er oprigtige.

Det er derfor vigtig at holde for øje, hvem personen er, der har “liked” noget på Facebook og sammenholde det med al anden information man har om brugerens færden. Det kan godt være en 17-årig ikke vil købe en rigtig Ferrari, men det kan være han vil købe miniature-modellen.

Undersøg i netværket

Hvis man skal give tilbud på film og tjekker brugerens venner’s “likes”,  kan en kvinde på 25 år have flere hundrede venner, som måske alle har “liked” Inception med Leonardo DiCaprio. Men hun stoler måske ikke nok på hele netværket, det er måske kun de tætteste venner, mor, far, bror, kæreste  osv.

Tags: , , ,

Emner: Facebook | Social marketing | Sociale medier | Virksomhed | Økonomi

Delta sælger flybiletter på Facebook

by Morten Krogh-Jespersen 13. august 2010 14:54

Delta, et større amerikansk flyselskab, faktisk det største flyselskab baseret på flådestørrelse, destinationer og passageromsætning, er nu begyndt at sælge billetter via Facebook.

Delta er det første selskab til udføre bestillingen udelukkende via Facebook-applikationen, hvor brugeren altså ikke videreføres til flyselskabets hjemmeside. Delta mener selv, at de kan tjene penge på at levere flybilletter gennem Facebook, da det er den mest besøgte hjemmeside på deres Wi-Fi ombord på flyene.

100812-deltafacebook2-01

Jeg har også stiftet bekendtskab med en meget sjov iPhone applikation, som er udviklet af JP Morgan Chase, en af de største banker i USA. Her kan du skanne en check – hvorefter de vil indsætte pengene direkte på din konto.

070210_chasemobile

Hvordan de klarer det med at underskrive på en crosset check er jeg ikke lige klar over.

Tags: , , ,

Emner: Facebook | iPhone | Social marketing | Sociale medier

Android den mest sælgende smartphone på det amerikanske marked

by Morten Krogh-Jespersen 9. august 2010 15:53

Jeg har tidligere skrevet på siden, at Android havde overhalet antallet af iPhones på det amerikanske marked og samtidig med at direktøren for Google, Eric Schmidt, fortæller at 200.000 Android telefoner aktiveres dagligt(1), er Android nu den absolut største smartphone på det amerikanske marked, med 33 %(2).

Den titel har tidligere været holdt af RIM som producerer BlackBerry, som nu sidder på 28 % og iPhone ligger på en tredjeplads med 22 %. Samtidig har Android solgt flere mobiltelefoner det første halve år end iPhone, men da iPhone blev udgivet den sidste uge af andet kvartal, kan der ske et skift i disse tal.

BlackBerry er yderligere på vej til at blive forkrøblet, da deres avancerede måde at kryptere data har fået både USA og Saudi Arabien til at reagere for at kunne få adgang til kunders data (3).

Med den store fokus på udvikling af iPhone apps, burde man nok overveje at skifte lidt fokus til Android udvikling, nu da de er steget 848 % på et år – ram om muligt forbrugerne på deres platform. BlackBerry er uendelig lille på det danske marked, det samme er Nokias smartphones, og når man nu alligevel er i gang med at udvikle en app til 50 % af smartphonemarkedet, så kan man vel ligeså godt ramme de sidste 50 %. Prøv engang at foretage søgningen “vores iphone app”, dels for at se hvor mange hits man får i forhold til “vores android app”, dels for at tjekke nogle af virksomhederne om de leverer en Android app.

Man kan selvfølgelig også, da internettet stadig eksisterer, ofrer lidt kræfter på en rigtig god mobil hjemmeside.

Datakilder:
(1) http://www.ifreshnews.com/schmidt-200000-android-phones-are-sold-every-day/2149
(2) http://mashable.com/2010/08/02/android-outselling-iphone-2/
(3) http://gizmodo.com/5606204/blackberry-services-now-switched-off-in-saudi-arabia

Tags: , , , ,

Emner: Android | BlackBerry | iPhone | Smartphones

dotnamics er landet i USA

by Morten Krogh-Jespersen 5. august 2010 12:45

Hver 10. minut kan man svagt mærke linje A, B eller C passere under jorden, ofte kan man høre en brandbil/ambulance/politibil og i øjeblikket er det så varmt og luftfugtigheden er så høj, at tøjet klæber til kroppen, så snart man tager det på.

Det første man lægger mærke til, når man er en telefon/computer-nørd som mig, er, at i New York findes der mindst lige så mange BlackBerry telefoner som iPhones, hvilket jeg IKKE havde ventet. Så sådan en er selvfølgelig anskaffet nu. BlackBerry har lige “released” en ny telefon med touchscreen, som skulle konkurrere med iPhone, men enheden fik aldrig den store opmærksomhed – og da BlackBerry er mere eller mindre død i Europa, er telefonen og apps til denne ikke noget jeg vil praktisere seriøst, selvom et ordentligt app-design til Android hurtigt skulle kunne porteres, da begge er Java-baserede.

P1020831

En anden ting jeg er faldet over er denne Heinz Ketchup-flaske. Mærkaten på forsiden af flasken har et “Find us on facebook”-ikon, hvilket jeg finder meget interessant. At satse så seriøst på et socialt medie, at man ændrer mærkaterne til, måske, flere millioner flasker, kræver, i mine øjne, stort mod. Især når vi i Danmark er så glade for vores specifikke ketchup-mærke, at vi sjældent skifter. Klik for mere info om ketchup.

Heinz Ketchup promoter også facebook på deres hjemmeside og næsten en halv million mennesker er fans – jeg elsker personligt også Heinz ketchup, men er lidt sparsom med mine “Synes godt om”. Jeg kan også lige nå at nævne, at deres App opsætning på fanen “Ketchup Love” er en af de bedre jeg har set.

Første reelle arbejdsdag i New York starter i morgen lokal tid (altså, lokal New York tid).

Tags: , , ,

Emner: Android | Facebook | iPhone | Sociale medier | BlackBerry